Et forløb der hjælper dig med at skabe følelsesmæssig ro og konkret handlekraft — uden at overanstrenge dit nervesystem
Ingen går gennem livet uden at møde udfordringer, livskriser eller “blindgyder”. Specielt ikke hvis du samtidig har et følsomt nervesystem der let kan blive overstimuleret og du kan føle dig overvældet. Derfor kan det være en hjælp at arbejde med at finde nye strategier i samarbejde med en psykoterapeut. Jeg hjælper dig med at finde vej ud af livets blindgyder, så du kan skabe dyb og varig forandring og finde din mentale balance. Jeg tilbyder 1:1 forløb, som har fokus på klarhed og balance og guider dig til at udforske nye strategier og forstå de grundlæggende årsager bag dine udfordringer – så du kan opnå et liv med mere trivsel. Forløbene strækker sig typisk over 8-10 sessioner fordelt på 6-8 uger.
Du får:
✔ 1:1 sessioner
✔ med struktur, hjemmearbejde og målbare fremskridt
✔ inkluderer værktøjer til regulering, planlægning, grænsesætning
Skab ro i nervesystemet, stop overanalyse og få handlekraft i din hverdag — uden pres.
Forløbet giver dig:
✔ Afklaringssession - hvor vi afklare dine mål, udfordringer og nervesystem.
✔ Reguleringsstrategier - med praktiske øvelser der understøtter dit nervesystem.
✔ Mønsterforståelse - hvad gentager sig, og hvorfor?
✔ Hverdagsværktøjer - med konkrete teknikker til hverdagen
✔ Grænsesætning & energi - så du lever i overenstemmelse med dine indre værdier og behov.
✔ Opsamling & plan - så du ved præcist hvor langt du er i din proces og hvad dit næste step er.
Min klinik har adresse i Hinnerup lige nord for Aarhus, og jeg har klienter der kommer fra lokalområdet og fra hele landet.
Start med en gratis afklarende samtale her
Et skræddersyet 1:1 forløb, der skaber varig forandring
I dagens samfund kan det være svært at finde ro til at bearbejde de komplekse problemer, vi står overfor. Støtte fra venner og familie er vigtig, men visse udfordringer kræver ofte professionel hjælp for at skabe varige, dybe forandringer. Hos NLP Sense får du mulighed for at arbejde målrettet med dine udfordringer i et trygt og tillidsfuldt rum, der er dedikeret til din personlige udvikling.
1:1 sessioner fysisk eller online
Jeg tilbyder både 1:1 sessioner i min klinik i Hinnerup samt online-sessioner via Zoom, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til din hverdag.
Udfordringer jeg kan hjælpe med:
- Behandling af angst
- Behandling af stress
- Dødsangst behandling
- OCD behandling
- ADHD
- Tankemylder og overtænkning
- Lavt selvværd og selvtillid
- At kunne sætte grænser
- Svære familierelationer eller -dynamikker
- Ensomhed, tristhed og modløshed
- Eksistentielle kriser
Et trygt rum med faglig kvalitet, indsigt, læring og selvudvikling.
I min klinik vil du opleve et fortroligt, sikkert rum, hvor du kan udforske dine mønstre og overbevisninger, der begrænser dig. Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening følger jeg et strengt etisk regelsæt for at sikre dig den bedst mulige behandling. Her får du behandling, som bygger på fagligt funderede kompetencer, og hvor god klinisk praksis er i fokus – så du kan være tryg ved, at din mentale sundhed er i de bedste hænder.
Det første skridt er det sværeste, og jeg har dyb respekt for den erkendelse der ligger bag dine overvejelser om at få hjælp til din mentale sundhed.
At vælge et forløb hos mig er dit første modige skridt på vej mod mere ro, balance og frihed til at være dig.
Ring til mig på 42 55 99 68, skriv til mig på heidi@nlp-sense.dk eller udfyld min kontaktformular.
Book en gratis afklarende samtale her
FAQ – Psykoterapi hos NLP Sense
Psykoterapi kan være relevant, hvis du oplever fx tankemylder, angst, stress, indre uro, mental overbelastning eller mønstre, du har svært ved at ændre på egen hånd.
Mange af de mennesker, jeg møder, fungerer faktisk rigtig godt udadtil. De passer deres arbejde, tager ansvar og får hverdagen til at hænge sammen – men bruger samtidig meget energi på at overtænke, være på forkant, tilpasse sig eller holde sammen på det hele.
I terapien arbejder vi både med det, der fylder lige nu, og med at forstå de mønstre og reaktioner, der ligger bag.
Du behøver ikke have en diagnose eller være nået dertil, hvor du ikke længere kan fungere, før psykoterapi kan være relevant.
Et tegn kan være, at du oplever de samme problemer eller reaktioner igen og igen, selvom du egentlig godt ved, hvad du burde gøre anderledes. Måske har du allerede læst bøger, lyttet til podcasts eller prøvet forskellige strategier, men ender alligevel samme sted.
Nogle gange har vi brug for et andet menneske til at hjælpe os med at få øje på det, vi ikke selv kan se.
Ja. Der er forskel på at fungere godt og på at have det godt imens.
Nogle mennesker er blevet rigtig gode til at klare sig, tage ansvar og fortsætte, selv når de er pressede. Derfor kan man udadtil se velfungerende ud og samtidig opleve tankemylder, træthed, overstimulering, dårlig samvittighed eller en følelse af aldrig helt at kunne slappe af.
I terapien er jeg derfor ikke kun optaget af, om du kan få hverdagen til at fungere, men også af hvad det koster dig at fungere på den måde.
Hos mig varer den første terapisession 90 minutter, så vi har god tid til at lære hinanden at kende og få et overblik over det, du står med.
Du behøver ikke på forhånd vide præcis, hvad problemet er, eller kunne fortælle hele din livshistorie. Vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig lige nu, og bliver sammen nysgerrige på, hvad der ligger bag.
Den første samtale handler også om, at du skal kunne mærke, om du føler dig tryg ved mig og min måde at arbejde på.
Jeg arbejder meget med sammenhængen mellem dine mønstre, dine reaktioner og dit nervesystem.
Når noget bliver svært, forsøger vi ofte automatisk at skabe tryghed gennem strategier, vi har lært tidligere i livet. Det kan fx være overtænkning, kontrol, perfektionisme, tilpasning eller overansvar.
Jeg er derfor ikke kun optaget af at få en bestemt reaktion til at forsvinde. Vi bliver nysgerrige på, hvad den forsøger at gøre for dig, og hvad du har brug for for gradvist at kunne reagere anderledes.
Fordi forståelse og forandring ikke altid er det samme.
Du kan godt vide med hovedet, at du ikke behøver overtænke, tage ansvar for alle andre eller have kontrol over alting – og alligevel mærke en stærk uro, når du prøver at gøre noget andet.
Det er ofte dér, det terapeutiske arbejde bliver interessant. I stedet for kun at spørge "Hvad burde jeg gøre?" undersøger vi også: "Hvad sker der i mig, når jeg prøver at gøre noget andet?"
Når vi forstår det, bliver det lettere at arbejde med både mønstret og den reaktion, der holder det i gang.
Regulering af nervesystemet handler ikke om at være rolig hele tiden. Det handler blandt andet om at kunne finde tilbage til sig selv, når man bliver presset, overvældet eller aktiveret.
Jeg bruger derfor forståelsen af nervesystemet som en del af terapien sammen med arbejdet med dine mønstre.
Målet er ikke, at du aldrig skal mærke uro eller ubehag, men at du gradvist får større mulighed for at være med det, der sker i dig, uden automatisk at skulle kontrollere, undgå eller løse det med det samme.
Ja, psykoterapi kan være relevant for nogle voksne med ADHD eller andre neurodivergente træk, særligt når udfordringerne også handler om fx mental overbelastning, stress, selvkritik, relationer, maskering eller gamle mestringsstrategier.
Jeg møder blandt andet kvinder, der først sent i livet har fået øje på, hvor meget energi de har brugt på at kompensere, tilpasse sig eller forsøge at fungere på samme måde som omgivelserne.
Her kan terapien blandt andet handle om større selvforståelse og om at finde mere bæredygtige måder at indrette livet på.
Det er individuelt og afhænger af, hvad du kommer med, og hvad du ønsker hjælp til.
Et forløb hos mig strækker sig ofte over cirka 8–10 sessioner, men nogle har brug for færre og andre for flere.
Vi vurderer løbende sammen, hvad der giver mening. Terapien skal ikke følge en bestemt skabelon, men tage udgangspunkt i dig og det, du har brug for.
Det kan du ikke nødvendigvis vide ved at læse en hjemmeside.
Den terapeutiske relation betyder meget, og derfor skal der både være faglig relevans og en oplevelse af tryghed og kontakt mellem os.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe med det, du står med, tilbyder jeg derfor en gratis afklarende samtale. Her kan du fortælle lidt om din situation, stille dine spørgsmål og få en fornemmelse af mig, før du beslutter dig.